|
Mops - racebeskrivelse
Mopsen stammer oprindeligt fra Kina. Den er lille, kompakt, robust
og
vejer 6-9 kg.
Udvokset er den 28-35 cm høj.
Den har et kort, fladt og mørkt næseparti, fløjlsagtige ører og
store, runde øjne. Halen bæres normalt i en krølle over ryggen.
Pelsfarven kan være fawn, abrocos, sort eller sølv.
Den har en levealder på 12-15 år.
Mopsen er yderst charmerende og er meget udtryksfuld. Den er glad,
venlig og omgås fornøjet og problemfrit andre hunde, katte og
andre dyr.
Den er livlig og elsker at lege. Den kan
finde på de sjoveste ting og er sædvanligvis til stor morskab for
alle.
Mopsen er også klog og nem at træne og opdrage. Den er lydhør,
villig, trofast og hengiven og vil gerne vil gøre sine mennesker
tilpas.
Mopsen er en rigtig sofahund, som elsker at ligge på skødet og hygge
i sofaen eller
sengen og ser gerne fjernsyn.
Mopsen kræver ikke megen pelspleje eller motion og er en udmærket
hund at have i en lejlighed eller parcelhus. Som voksen er den stille og rolig. Den
fælder dog en del, så er hundehår er et problem, bør man nok
vælge en anden race.
Mopser er stærkt knyttet til mennesker og også fremmede bliver overøst
med kærlighed. De elsker børn og børn elsker dem. De er robuste og
tåler en del. De er til både kys og kram og vilde
lege.
Mopsen kræver en del opmærksomhed og
bør ikke være overladt for meget til sig selv. Så bliver den
frustreret og ulykkelig.
Hvis man anskaffer sig en mops, anskaffer man sig samtidig en fast
følgesvend. Om den så sover nok så tungt, vil den rejse sig og
følge i hælene på dig, hvor end du går.
Mopsen elsker at gå tur. Den trækker sjældent i snoren, men går glad
ved din side, mens den kigger sig fornøjet omkring.
Den kræver
ikke en masse motion, men kan sagtens tåle det.
På varme dage skal man dog passe på med motion. Mopsen er kortsnudet
og har besvær med at nedkøle den varme luft.
De hader at komme ud, hvis det er rusk- og regn, dog ikke, hvis der
skal gås tur.
Mopsen er sædvanligvis meget madglad, så man skal passe på den ikke
bliver for tyk. De fleste mopser snorker, når de sover tungt. Det
vænner man sig til og de fleste synes det lyder hyggeligt.
Se også
Klubben for Små Selskabshunde |